Golf på det solrige Mallorca
Når foråret viser sine første tegn i Danmark, har golfsæsonen på Mallorca allerede været i gang længe. Du kender det godt: Omkring 1. marts kribler det helt sikkert i fingre og tæer efter at komme på grønne fairways og sommergreens – og at spille golf uden goretex og paraply. Her er det så, at Mallorca kommer ind i billedet!
Ud over at være en særdeles populær ferieø, har mallorcinerne formået at gøre deres ø til en af Europas bedste golfdestinationer. Særdeles gode baner, høj service, behageligt klima – specielt i forårsmånederne, venlige mennesker, et godt køkken – det hele går op i en højere enhed. At banerne så oven i købet ligger naturskønt, og at der er kort afstand til dem, fuldender billedet.
Der er 18 mesterskabsbaner på Mallorca, så det er altid muligt at finde noget, der netop passer dig. Planlæg din egen runde til øens baner eller gør det nemt for dig selv: Køb Ans Rejsers golfpakke, hvor der er inkluderet greenfee til tre af banerne (Son Vida, Bendinat og Son Termens) samt transport mellem hotellet og banerne. Vi har selvfølgelig også sørget for spilletider i forbindelse med golfpakken.
Pak bag’en (husk solcremen), og lad op til den hjemlige sæson med en stribe gode dage og baner på Mallorca.






